Lusitano

Historie

Lusitanoen er med sine 5000 år under sadlen verdens ældste ridehest. Da Den Iberiske Halvø i 1100-tallet blev opdelt i to; Spanien og Portugal, blev den daværende hesterace det også. Pure Raza Espanõl (PRE) og Lusitano (opkaldt efter den vestlige del af Portugal, Lusitania). Lusitanoen og PRE’en er nært beslægtede, eftersom Lusitanoen, mange generationer tilbage, har spansk blod i årerne. Lusitanoen er, ligesom engelsk fuldblod og araber, et resultat af mange tusinde års selektering.

Lusitanoen blev først og fremmest avlet efter dens kundskaber i krig. Hesten skulle være middelstor, kraftfuld og muskuløs, men samtidig let og følsom, så den uden problemer kunne udføre ”skolespringene”, som bragte den i en sådan position, at den kunne afskærme rytterens krop mod fjendens våben, eller benytte sig af kraftige spark med bagbenene, som et direkte våben imod fjenden.

Da hesten i løbet af 1800-tallet blev afløst af mekaniske våben og køretøjer, begyndte adelen og hoffet i stedet at fornøje og underholde sig med de højt uddannede heste. Senere blev det også muligt for offentligheden at følge disse morskaber, og senere igen, selv at deltage i uddannelser med heste på diverse rideakademier rundt omkring i Europa.

Hvad man pludselig behøvede i krig var hastighed, og den høje klassiske dressur blev derfor fortrængt frem for fuldblodshestens hurtighed og temperament.

Den Franske Revolution i 1789 gjorde et stort indhug i Alter Real (én af de fire Lusitano blodlinier) bestanden i Portugal. Af 825 heste, blev 518 stjålet.

Efter Revolutionen begyndte små avlere rundt omkring på ny at genetablere Alter Real avlen.

I 1942 overtog det portugisiske militær avlen af Alter Real, men da deres avlsmål var sportsheste, og ikke den traditionelle Alter Real, blev de oprindelige avlsmål komplet ignorerede.

Avleren Ruy d’ Andrade (en anden af de fire Lusitano blodlinier) satte sig for, at fremavle og bevare den ideelle Alter Real og begyndte derfor et avlsprogram bestående af tre Lusitano-hingste.

I starten af 1900-tallet blev sportshestene mere og mere populære til jagter og terrænridning med forhindringer, og de klassiske hesteracer og ridning blev fortrængt. Kun i Østrig og Portugal fortsatte man med at holde traditionerne i hævd. I Østrig pga. turisme, i Portugal hvor både ridningen og hestene forblev en del af den portugisiske kultur, da man indtil den dag i dag er vedblevet at afvikle tyrefægtninger.

Om end man er til tyrefægtning eller ej, så kan vi takke denne disciplin for, at Lusitanoen endnu den dag idag, eksisterer sammen med Den Traditionelle Portugisiske Ridekunst.

I Portugal rides fortrinsvis hingste. Det har altid været tradition, at de portugisiske mænd skulle bevise deres maskulinitet ved at tæmme og derefter ride en hingst. Derfor er der også flest mandlige ryttere i Portugal.

Hopperne går frit, som regel på store arealer, og lever nærmest et vildhesteliv. De foler i det fri, men holdes altid under opsyn. Når føllene vænnes fra, opdeles de i hingste og hopper. Hingstene anbringes på andre arealer, og som 3-års bliver de hentet på boks og vænnet til menneskekontakt og redet til, som regel som 4-års.

Til kåringer ses normalt at hoppe og føl er klippede. Dvs. at manen er barberet af, og halen ligeså. Hos hingste barberes hele halen af, så kun den bare halerod lades tilbage. Hos hopperne efterlades en lille "dusk" forneden. Oprindeligt barberede man hestene sådan, fordi de levede som vildheste og derfor bevægede sig i al slags vegetation. Dvs. sandsynligheden for at de ville komme i karambolage med tjørnebuske og andet buskads var stor. En lang man og hale ville være ideelt for sådan et buskads at sidde fast i, og dermed rive hals og bagpart til blods med dets tjørne, og derfor valgte man simpelthen at barbere det af. Idag er det tradition, at hoppe og føl fremstilles på denne måde til kåring. Ride-hingstene flettes op, og deres man og hale barberer man aldrig af igen.

Spredt over verden 

På verdensplan, findes der i dag 4000 Lusitano avlshopper, fordelt på:

Portugal: 1800
Brasilien: 1200
Frankrig: 400

Resten er spredt over Mexico, England, Belgien, Tyskland, Italien, Canada, USA og Europa

Lusitano hoppe med nyfødt føl

Lusitano føl

Siesta i idylliske omgivelser

Hoppeflok

Lusitanohest ruller sig

Hoppeflok

Græssende heste

Sport
Med sin kvadratiske kropsbygning, lethed og styrke, er Lusitanoen en alsidig hest, der efterhånden gør sig gældende indenfor alle ridningens discipliner. I såvel Working Equitation, som dressur, spring og kørsel er Lusitanoen vel repræsenteret. I Working Equitation placerer Lusitanoen sig altid blandt de bedste. I dressur er Lusitanoen flere gange repræsenteret ved VM og OL. Og i 1996 vandt fire Lusitanoheste desuden VM i firspand i Belgien.

Lusitano hingsten Novilheiro er en af de mest berømte Lusitanoer igennem tiden. Han præsterede sammen med sin rytter, John Whitaker, at vinde flere titler indenfor spring og military, og denne hest indgår i dag i mange Lusitanoers stambøger.

John Whitaker & Lusitano hingst NovilheiroLusitano hingst NovilheiroJohn Whitaker & Lusitano hingst Novilheiro

Navngivning

Hvert år fastsættes et bogstav, ud fra alfabetets rækkefølge, og føl født i det år, skal have et navn startende med det bogstav. Derefter er det op til avleren selv, at vælge navn, med mindre man er tilhænger af flere restriktioner. F.eks. navngiver Alter Real også deres føl efter deres fader. Dvs. første bogstav er det obligatoriske, og derefter starter anden stavelse i føllets navn med farens første initial. F.eks. hedder hoppen Esplêndida, hun er fra år 2009 (E) og er efter hingsten Peralta Pinha. (Hun er dog ikke Alter Real, men andre avlere har valgt at bruge samme navnesystem). Med dette system er det derfor også let at aldersbestemme hestene.

De fire blodlinier
Lusitanoen inddeles i fire forskellige blodlinier, som alle er af meget forskellige typer (se underemnerne til denne side):

- Alter Real
- Andrade
- Coudlaria National
- Veiga

      Avlsmål
      (Defineret af "Associasão Portuguesa de Criadores do Cavalo Puro Sangue Lusitano ~ The Portuguese Lusitano Horse Association) Lusitanoen er en smuk og harmonisk hest, med et mildt temperament og med lette og behagelige gangarter.

      Type: Lusitanoen er en middelstor hest (ca. 500 kg), med en subkonveks profil og kvadratisk bygget krop.

      Højde: (Som udvokset – 6 års)

      Hopper: 1,55 m

      Hingste: 1,60 m

      Pels: De hyppigste farver er skimmel og baio. Ligeså forekommende er dog brun, fuks og sort, og indimellem endda palomino og cremello.

      Temperament: Lusitanoen er ædel og modig, lærenem, samarbejdsvillig og udholdende.

      Gangarter: Lusitanoen er smidig med stort løft, fremaddrift, og let at ride.

      Brugsegenskaber: Lusitanoen har en god koncentrationsevne og er veldisponeret for ridekunstens højeste øvelser, hvor den behøver høj samling, samt i arbejdet med tyrene, hvor den behøver stort mod.

      Hoved: Hovedet er velproportioneret, af medium længde, smalt og tørt, med en ikke alt for udpræget underkæbe men længere ganasche. Profilen er lettere subkonveks med en opad kurvende pande mellem øjnene. Den har store udtryks- og tillidsfulde ellipseformede øjne. Ørerne er af medium længde, smalle, fine og udtryksfulde.

      Hals: Halsen er af medium længde, med en fin hårgrænse, velansat imellem skuldrene hvorfra den rejser sig i en bue op fra manken med en glidende overgang til nakke og hoved.

      Manke: Manken er lang og veldefineret, med en blød overgang mellem ryg og hals og altid højere end krydset. Ved voksne hingste er det dækket af en fedtkam, men altid synlig mellem skulderbladene.

      Bringe: Bringen er af medium størrelse, dyb og muskuløs.

      Brystkasse: Brystkassen er veludviklet, lang og dyb med lettere buede ribben skråt indsatte i rygsøjlen, så flanken forbliver kort og udfyldt.

      Skulderblad: Skulderbladet er langt, skråt og muskuløst.

      Ryg: Ryggen er velplaceret, lettere horisontal, med en blød overgang til manke og kryds.

      Lænd: Lænden er kort, bred, muskuløs, lettere konveks, og har en god sammenhæng mellem ryg og kryds, så de tilsammen danner en kontinuerlig og harmonisk linie.

      Kryds: Krydset er stærkt og afrundet, velproportioneret og lettere skråt. Længde og bredde er af samme dimensioner med en harmonisk konveks profil og kun lettere synlige hofter. Halen er ansat så den følger krydsets kurve og er lang og fyldig, med silkeagtige hår.

      Lemmer: Forlemmerne er muskuløse og velformede. Overarmen er lige og muskuløs. Forknæene er store og tørre, piben tør og med veldefinerede sener. Kodeleddet er forholdsvis stort, tørt og velformet, og med kun lidt hovskæg. Koden er relativt lang og skrå. Hovene er af en god kvalitet, velformede og smalle i dragterne. Baglåret er muskuløst, normalt kort og vinklet på en sådan måde, at knæleddet og hoftehjørnet ligger på en vertikal linie nedenfor hinanden. Underlåret er langt, og placerer hasen i en vertikal linie nedenfor haleroden. Haserne er brede, stærke og tørre. Bagbenene former relativt lukkede vinkler.

      Karakterer
      Lusitanoen kåres med karakterer og koefficienter, som ses i nedenstående skema. Her er lavet et eksempel på en hest med 70 points, som er en god karakter. Points mellem 70 og 80 er ret gode. 80 points er ekstremt sjældne og ekstremt gode.

      table-2

      Brændemærke
      Lusitanoen brændemærkes som regel når den er 1 år gammel. På højre baglår sættes avlerens brændemærke og nogle brændemærker også et nummer øverst på hestens hals.
      Hestene chippes samtidig også.

      Navngivning

      Lusitano hingst Perito


      Lusitano hingst Isquial

      Unghingste i leg

      Lusitano føl diger

      Lusitano hingst Zapatero

      Lusitano hingst i træning

      Hopper

      Lusitano hingst Bemparecido

      Hingst & Hoppe sammen

      Brændemærke João Lynce