Billeder fra We opvisning i Silkeborg 11. aug 2012

Lørdag den 11. august var jeg inviteret til at lave en Working Equitation opvisning ved Stald Iversholt i Silkeborg. Majken Gram havde lånt mig hendes dejlige lusitano vallak på 7 år og sammen viste vi tilskuerne hvordan forskellige WE-forhindringer indlæres med en unghest som ikke har prøvet forhindringerne så mange gange før. Acaso var alene i byen for kun 2. gang og alt taget i betragtning tog han det meget pænt, selvom han indimellem kom med store glædesudbrud i form af lidt spjæt og spanske skridt. Tusind tak til Majken for lån af Acaso, og til Stald Iversholt for invitationen. Se billeder fra WE opvisningen under galleri.