St. Hestedag 7-8 september 2013 - med Working Equitation show og Bostedet Solvang

I weekenden d. 7-8 september går det løs, når der endnu engang afholdes St. Hestedag i Roskilde. I år er vi med, og har sammen med Bostedet Solvang en stand på pladsen, hvor vi begge dage viser Working Equitation.

Beboerne har trænet ihærdigt de sidste 1 1/2 år, og vil til St. Hestedag vise alle deres kunnen.

Vi har mange flotte forhindringer med og håber på at kunne dele ud af vores viden og erfaring til interesserede.

Opvisninger med Bostedet Solvang bliver lørdag kl. 13.00 og 16.00

Søndagens program opdateres lørdag, men her er der også mulighed for at se Working Equitation.

I den store ring viser Christina Bye Winding Working Equitation sammen med hendes team på to ryttere kl. 15.00.

Søndag er der igen show kl. 15. i den store ring.

Lusitano Foreningen Danmark holder for første gang nogen sinde kåring. Det sker lørdag kl. 10-12 i den store ring. Her har Christina to lusitanoer med, hendes 4 årighe hoppe og hendes føl fra i år.

Lusitano Foreningen Danmark har en stand lige ved siden af Working Equitation standen.

Vi håber på at se rigtig mange til dette arrangement!