Golegã

Golegã

Hvert år, i midten af november afholdes ”Feira Nacional do Cavalo” (Den Nationale Hestefestival) i byen Golegã, i Portugal. Byen kaldes også i folkemunde for ”Hestenes hovedstad”. Her samles alle hestefolk fra hele Portugal og opland, avlere, ryttere, dyrlæger, smede, rideudstyrsforhandlere og andre hesteinteresserede.

Festivallen afholdes over cirka en uge, henover helligdagen ”São Martinho” den 11. november. Denne allehelgensdag er opkaldt efter helgenen Martin, som vi i Danmark kalder Morten, og deraf Mortensaften. Traditionen tro spises der denne aften gås eller and, oprindeligt fyldt med æbler, rosiner og kastanjer. Kastanjerne er blevet tradition for denne dag og festival, og et sent blik over festivalpladsen i Golegã giver også et vidnesbyrd derom, da der på ethvert gadehjørne ristes kastanjer på små kegleformede kedler, og røgen derfra hænger som et tykt tæppe over hele festivallen.

Oprindeligt var festivallen en slags selektering af heste til militæret, men idag ligger hovedvægten på Lusitano-avlen og de forskellige discipliner Lusitanoen bruges til. Under festivallen kan man møde de største avlere, og se nogle af de bedste sportsudøvere indenfor disciplinerne; dressur, springning, kørsel, horseball,working equitation m.m. Det hele krydres med opvisninger af bla. The Portuguese School of Equestrian Art og andre større institutioner, som viser kvadrille og øvelser fra "skolen over jorden".
Til festivallen ses også mange andre hesteracer, som blander sig med den portugisiske Lusitano. 

Overalt i gaderne rider ryttere forbi på deres renvaskede heste, i nypudset rideudstyr og nydelige traditionelle portugisiske kostumer. Avlere byder hinanden indenfor i deres små casettas, hvor regionens bedst producerede portvin nydes sammen med et stykke af den portugisiske sortfodsskinke og langtidslagrede ostespecialiteter. Her diskuteres sommerens afkom, samt heste der klargøres til ridning. Store armbevægelser fortsættes udenfor de små huse, hvor eksteriør og gangarter på de opbundne heste gennemgås og bedømmes.   
Bag enhver port gemmer sig smalle korridorer, der fører ind til små stalde pyntede med kakler, der demonstrerer enhver rytters drøm, de højeste klassiske øvelser til hest. Lugten af nyvaskede heste blander sig med duften af hø og rødvin, samt sveden fra ivrige unge drenge, der hjælper de ældre erfarne ryttere med at klargøre deres hingste. Drømmen er, at det en dag er dem, der sidder op, og med én hånd på tøjlen let svinger en yngre pige, i mindst ligeså nydeligt et kostume, op bag sin sadel, hvor hun lader skørterne fra sin nederdel falde ud på hver side af hesten.
En fuldendt aften afsluttes i én af avlernes casettas, hvor familie og venner samles til spisning og efterfølgende fado, den traditionelle melankolske sang, som frembringer minder om Portugals fattige tider. Disse tider glemmes for en stund, og festen fortsætter til langt ud på de sene nattetimer i byen Golegã, mens de sidste ryttere skridter deres heste hjem til stalden. (Christina Bye Winding)  

Alle hestefolk, især i Portugal, ser frem til den årlige "Feira Nacional do Cavalo", hvor intet er for stort eller for småt til at blive vist frem.

Golegã 

Hvert år i maj afholdes ”Expo Egua” (hoppekåring) i Golegã. Denne festival strækker sig kun over få dage, og er generelt noget mindre end Den Nationale Hestefestival, i november.